Gå til ecit.dk
Gå til forsiden for referencer

Kjellerup VVS og Lundberg Data: Et samarbejde med forståelse for branchen

Skrevet af Emilie Arentoft
Jan 8, 2021 11:56:07 AM

Læs med i dette indlæg, hvor Claus Egholm og Gitte Mangaard, henholdsvis indehaver og økonomiansvarlig hos Kjellerup VVS, sætter ord på samarbejdet med Lundberg Data, der er en del af ECIT-koncernen. Læs med når Claus og Gitte kommer nærmere ind på, hvad der fungerer særlig godt i samarbejdet med Lundberg Data.


Kjellerup VVS

Siden 1998 har Kjellerup VVS leveret løsninger inden for VVS, naturgas og energirigtige varmekilder. Kjellerup VVS har mange års erfaring med at levere kvalitetshåndværk og god service til fornuftige priser.

Kjellerup VVS beskæftiger i dag over 100 dygtige medarbejdere, fordelt på afdelinger i henholdsvis Kjellerup, Silkeborg og Salten – afdelinger, som rammesætter det lokale, geografiske område, hvor virksomheden til dagligt skaber værdi.

 

Virksomhedsoplysninger

- Grundlagt: 1998
- Medarbejdere: +100
- Lokation: Silkeborg, Danmark
- Branche: VVS- og blikkenslagerforretninger

 

En løsning skræddersyet med årene

Skruer vi tiden tilbage til 2005, havde Kjellerup VVS en medarbejderstab på 6-8 ansatte, hvilket ligeledes lod sig afspejle i det ERP-system, de på daværende tidspunkt benyttede. Men i takt med at virksomheden voksede og vækstede, var det nødvendigt at finde et økonomisystem som kunne rumme en større kompleksitet.

I 2009 indledte Kjellerup VVS et samarbejde med Lundberg Data. Samarbejdet tog her udgangspunkt i implementeringen af økonomisystemet C5.

”Siden vores samarbejde begyndte, er vores aftale og løsning blevet skræddersyet med årene. Det har særligt været af stor betydning, at Lundberg Data har udvist så meget åbenhed og fleksibilitet i forhold til vores ønsker og udfordringer, der selvfølgelig har ændret kurs undervejs, i takt med at vi som virksomhed vokser.” – Claus Egholm, indehaver af Kjellerup VVS.

I 2017 overgik Kjellerup VVS til NAV, hvor Lundberg Data stod for implementeringen fra a-z.

”Da vi skulle skifte fra C5 til NAV, valgte vi Lundberg Data som samarbejdspartner, da vi i forvejen havde et stærkt samarbejde fra implementeringen af C5. De havde tidligere bevist, at de er yderst professionelle og ikke mindst besidder en grundlæggende brancheforståelse."  – Claus Egholm, indehaver af Kjellerup VVS.

 

Eksperter i bygge- og anlægsbranchen

Siden skiftet fra C5 til NAV har Kjellerup VVS oplevet, hvordan opsætningen af programmet, som Lundberg Data har stået for, i endnu højere grad understøtter virksomhedens processer. Dette skyldes i særdeleshed det indgående kendskab Lundberg Data har til bygge- og anlægsbranchen, hvilket medfører en grundlæggende forståelse for arbejdsforhold, opgaver og udfordringer. Alle essentielle dele, når det kommer til at sammensætte den helt rette løsning.

”Vi har især været begejstrede for rollecenteret i NAV, da funktionen giver medarbejderne det forkromede overblik over arbejdsfunktioner. Hvis du som virksomhed er i tvivl om, hvilken løsning, der passer bedst til dit virke, er der hjælp at hente hos Lundberg Data. Samarbejdet har med andre ord haft stor betydning for det sted, vi er i dag.” – Gitte Mangaard, økonomiansvarlig hos Kjellerup VVS.

Kontakt