Gå til ecit.dk
Gå til forsiden for referencer

Gnidningsfrit skifte fra inhouse til hostet serverløsning hos Duelco

Skrevet af ECIT
Jun 3, 2019 5:43:00 PM

Jan Tønder, der står for den tekniske support og IT hos Duelco, fortæller, at det var et stort spring for virksomheden at gå fra inhouse til en hostet serverløsning. Det lå dog i kortene, at de på et tidspunkt skulle skifte driften af deres IT til et hostingcenter. I januar 2015 faldt valget så på en hostet serverløsning hos ECIT.

"Vi havde betænkeligheder ved at flytte i datacenter på grund af hastighedsdelen. Vi har to afdelinger: Den ene i Aalborg og den anden i Sønderborg. For år tilbage har vi kort prøvet en hostet løsning ved vores gamle IT-leverandør, hvor hastigheden ikke var overbevisende, og vi flyttede derfor alle servere tilbage til vores Sønderborg-afdeling," forklarer Jan Tønder og uddyber:

"Men ved at få hostet support har vi nu ingen problemer med at få hurtig support. Vi havde også betænkeligheder ved, om vi kunne være sikre på, at der blev lavet ordentlig og sikker backup mv. Men vi har nu fået bekræftet vores forhåbninger og forventninger om, at det bare kører i ECIT’s hostingcenter".

 

Problemfri oplevelse ved overflytningen af data

Overflytningen af data til de nye servere er foregået parallelt med, at Duelco er gået fra deres gamle løsning. Jan Tønder fortæller, at der selvfølgelig var en bekymring om, at data ville gå tabt tabt, men at det har været en problemfri oplevelse at flytte til det danske datacenter hos ECIT.

Vi har haft færre problemer med at skifte over til ECIT, end da vi selv skiftede server inhouse. Det har noget at gøre med, at ECIT ved, hvordan det skal gøres, og det er deres force. Udfordringerne kommer de i forkøbet og har været bevidst omkring dem, hvorfor vi ikke har oplevet nogen problemer, som da vi i 2012 skiftede til egen inhouse server”.

 

Flere fordele ved hostet serverløsning

Duelco har bemærket, at der klart er to afgørende fordele ved en hostet serverløsning: Hurtigere responstid og sikker backup. Før i tiden var der nogle gange for lang responstid, når der var problemer på driften, eksempelvis når de ikke kunne komme på Citrix. Det betød, at medarbejderne ikke kunne arbejde. Det kan de nu undgå i fremtiden med en ECIT hostingløsning.

Den ene fordel er, at vi har et supportnummer til ECIT, så der er hurtig responstid, og så får de hurtigt systemet op at køre igen, hvis noget driller, eller der er nedetid.  Den anden fordel er backup-delen. Alle problematikker omkring backup vil vi gerne være fri for, og det bliver vi ved en hostet løsning,” begrunder Jan Tønder.

 

Overbevisende tryghed - mere end en god referenceliste

Duelco har to afdelinger – den ene i Sønderborg, hvor de havde serverne, og den anden i Aalborg, hvor backup var placeret. De har i processen dog taget beslutningen om valget af datacenter ud fra andre vigtigere bevæggrunde end lokationen.

Det er rart at ECIT’s datacenter ligger i Jylland, men det er den kompetente dialog, der gjorde, at ECIT var den ideelle partner for os. De har skabt tryghed ved at overbevise os om, at de er meget kompetente inden for deres branche, og så har de en god referenceliste,” fortæller Jan Tønder, og uddyber desuden at:

Dialogen var baseret på, hvordan konstellationen passer bedst ind i vores IT-miljø. På samme tid blev vi præsenteret for ECIT, der inkluderede en rundvisning ned til serverne”.

 

ECIT har de optimale ressourcer

Duelco havde også været i dialog med deres daværende serverleverandør, der stod for inhouse-serveren, men ressourcerne hos ECIT var mere optimale for en fremadrettet hostet serverløsning.

Vi bliver ikke kun guidet godt igennem fra den del med inhouse til hostet løsning, men vi bliver også opmærksomme på at prioritere andre områder som f.eks. data- og IT-sikkerhed”.

Afsluttende fortæller Jan Tønder, at det derfor er meget sandsynligt, at de vil anbefale andre virksomheder at benytte sig af ECIT som IT-partner:

"Hos ECIT føler vi en tryghed ved at være i kompetente hænder, og at det har været et gnidningsfrit skifte fra inhouse til hostet løsning".

 

Hvis du er nysgerrig på, hvordan ECIT kan hjælpe jer med en hostet serverløsning, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 77 34 13 34 eller mail: sales@ecitsolutions.dk

 

Om Duelco 

Duelco er et handels- og ingeniørselskab med mere end 40 års erfaring inden for udvikling, salg og distribuering af løsninger til el- og automationsudstyr. Hos Duelco arbejdes der primært ud fra firmaets to domiciler, som er beliggende i Sønderborg og Aalborg.

Det bruger Duelco ECIT til: 

  • Dedikeret Server Hosting: Citrix, Navision, filserver, Exchange og SuperOffice CRM, SPLA og MOL licenser
  • Outsourcing Professionel: IT drift til fastpris, Total serverdrift, Brugersupport på Citrix på fastprisbasis

 

Kontakt