Gå til ecit.dk
Gå til forsiden for referencer

Finn L. & Davidsen A/S og Lundberg Data: Et stabilt samarbejde gennem tid

Skrevet af Josefine Andersen
Oct 28, 2020 10:18:32 AM

Læs med i dette indlæg, hvor Lasse Houengaard, Ejer og Administrerende Direktør hos Finn L. & Davidsen, fortæller om samarbejdet med Lundberg Data. Her gives der et indblik i, hvilke konkrete opgaver Lundberg Data er med til at løse for Finn L. & Davidsen, og ikke mindst hvad der fungerer særlig godt i samarbejdet.

Finn L. & Davidsen: En innovativ installationsforretning inden for EL og VVS

Med en grundlæggelse tilbage i 1936 har Finn L. & Daviden solid erfaring som aktør inden for el, VVS og installationsbranchen. I dag beskæftiger virksomheden 140 medarbejdere fordelt på fire lokationer på Sjælland. Finn L. & Daviden er bygget op omkring fem kernekompetencer, der henholdsvis beror sig på udarbejdelse af forsikringsskader, større projekter, traditionelt VVS-arbejde, elinstallationer samt VVS plus til privatforbrugere. Disse fem kompetencer er drevet på én fælles platform for teknik, marketing, HR og økonomifunktion.

Desuden lægger Finn L. & Daviden meget vægt på deres CSR-strategi, hvilket for dem indebærer, at de har ca. 30 lærlinge, kører udvekslingsforløb i Australien, ansætter flygtninge samt lægger vægt på uddannelse og bæredygtighed.

 

”Vi har ikke en IT-medarbejder, vi har Lundberg Data”

Lundberg Data har været med på sidelinjen på den strategiske målsætning for Finn L. & Davidsen, der har en ambition om at ligge forrest på den teknologiske udvikling.

”Vi har en klar ambition om at være forrest, når det kommer til den teknologiske udvikling. Alt hvad der kan sættes strøm til, skal vi være frontløbere på. Her betragter vi Lundberg Data som vores bagvedliggende motor. Hvor andre vælger et ERP-system, har vi gennem Lundberg Data fået en Navision-løsning til vores økonomistyring, som vi har fået integreret med SmartDay, hvori vi varetager vores ordrestyring. En løsning, der fungerer ideelt for vores virksomhed.” - Lasse Houengaard, Ejer og Administrerende Direktør hos Finn L. & Davidsen

Da Finn L. & Daviden besluttede at gøre virksomheden cloudbaseret, var det essentielt for dem at have den rette assistance til at drive processen.

”Vi havde besluttet os for, at virksomheden skulle overgå til en Office 365-løsning, som dermed ville etablere vores data i skyen. Her var det Lundberg Data, der drev hele processen, og sikrede os en god overgang. Dette hænger også fint sammen med den rolle Lundberg Data spiller for os. Vi har nemlig ikke en IT-medarbejder – vi har Lundberg Data.” - Lasse Houengaard, Ejer og Administrerende Direktør hos Finn L. & Davidsen

 

Et indgående kendskab til virksomheden

Som vi nævnte indledningsvis, går samarbejdet mellem Finn L. & Davidsen og Lundberg Data tilbage til 1990’erne. Dette har ført til et langvarigt gensidigt kendskab, der kun har været med til at styrke relationen.

”Det, der fungerer rigtig godt i vores samarbejde med Lundberg Data er, at vi har en fortrolighed med virksomheden og ikke mindst menneskerne bag. Medarbejderne i Lundberg Data har været der i mange år, hvorfor vi ikke starter fra nul. Lundberg Data har altså været gode til at fastholde kompetencerne, hvilket har betydet, at vi har kunne bevare den stærke relation.” - Lasse Houengaard, Ejer og Administrerende Direktør hos Finn L. & Davidsen.

Derudover var det vigtigt for Finn L. & Davidsen, at de ideer i form af nytænkning deslige, bliver imødekommet og ført til dørs.

”Vi oplever, at Lundberg Data er gode til at gribe de bolde, vi løbende kaster op i luften. Når vi har præsenteret nye ideer, har de været klar til at løfte opgaven, og det er vigtigt” - Lasse Houengaard, Ejer og Administrerende Direktør hos Finn L. & Davidsen.

Kontakt