Gå til ecit.dk
Gå til forsiden for referencer

Dedikerede servere til sikker drift af Sallings webshop

Skrevet af ECIT
Dec 15, 2019 5:53:20 PM

Salling fik i 2014 brug for en hostingpartner efter en relancering af deres webshop på en ny platform. E-commerce Manager, Benno Clausen, som er placeret i Aarhus-afdelingen i Salling, gør opmærksom på, at de i overvejelserne ønskede en driftssikker og lettilgængelig leverandør.

”Vi havde et ønske om en dansk udbyder til vores danske website, så det er let at få adgang til livesite blandt andet i tilfælde af problemer, og det giver på samme tid en bedre SEO-optimering på Google. Vi skulle til selv at hoste vores webshop, hvilket vi ikke skulle tidligere. Vi ønskede derfor et open source-baseret system, hvor vi havde muligheden og friheden til selv at udvikle og tilpasse webshoppen. For mig er det derfor vigtigt, at det kører optimalt”.

Da Salling ikke har en egentlig IT-afdeling, var den dedikerede serverløsning fra ECIT, som er sammensat til Sallings behov, den oplagte løsning.

Løsningsfordele ved virtuelle og dedikerede hostede servere

  • Den hostede firewall giver Salling mulighed for kundetilpasset opsætning af firewall og høj IT-sikkerhed
  • De virtuelle og hostede servere garanterer oppetid og tilgængelighed på minimum 99.9% døgnet rundt.
  • Det er let at restore data fra 90 dages backup, så der er ingen bekymringer omkring tab af data
  • Der er mulighed for at få hjælp 24/7 af de danske og kompetente døgnvagter hos ECIT

Nemt, virtuelt og med døgnsupport

Benno Clausen fortæller, at kunderne mest handler på webshoppen i løbet af dagen, men det er meget afhængigt af kampagner og tilbud. Han udtrykker, at det dog også er vigtigt, at ECIT tilbyder døgnsupport, hvor der er mulighed for hjælp 24/7.

Døgnsupport kan man næsten ikke undvære, når man arbejder med en webshop. Webshoppen kan jo gå ned på alle tider af døgnet, hvilket kan blive kritisk”.

Som et eksempel på det frustrerende øjeblik, hvor webshoppen uheldigvis gik ned under en kampagne, og ECIT hurtigt fik løst problemet, fortæller Benno Clausen: ”Vi havde en kampagne om søndagen, hvor vi blev lagt ned og fik hurtig kontakt til ECIT. Vi fik hurtigt ekstra ressourcer stillet til rådighed på serveren, hvorefter det hele fungerede igen, og vi havde den nødvendige kapacitet. Det er heldigvis nemt og hurtigt, når det er virtuelt”.

 

Hvis du vil vide mere om, hvordan ECIT kan hjælpe dig med en skræddersyet serverløsning, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 77 34 13 34 eller mail: sales@ecitsolutions.dk

 

Om Salling 

Salling er navnet på de to stormagasiner, der ligger i Aarhus og Aalborg. Salling slog dørene op til manufakturforretningen første gang den 6. september 1906 og beskæftiger i dag ca. 600 medarbejder i hvert stormagasin.

Salling har hovedkvarter i Søndergade i Aarhus, hvor også E-commercedelen og support styres fra. Salling lægger vægt på god kundeservice og godt købmandsskab.

 

Det bruger Salling ECIT til: 

  • Dedikeret Server Hosting:
  • Windows terminal server
  • 2 x Linux servere til opensource, webshoppen og PrestaShop
  • Dedikeret hostet firewall
  • Outsourcing Professionel:
  • Total serverdrift
  • Brugersupport og IT-service på servere
  • Ad hoc døgnvagt

Kontakt