Gå til ecit.dk
Gå til forsiden for blog

5 grunde til at outsource jeres IT-drift til ECIT

Skrevet af Josefine Andersen
Jun 10, 2020 2:51:46 PM

Der kan være mange væsentlige faktorer, der spiller ind, når man skal vælge en samarbejdspartner til varetagelse af IT-driften. Derfor er det også essentielt at vide, hvad der er de centrale fordele og dermed grunde til at vælge en specifik IT-partner.

1. I får en aftale, der er tilpasset jeres specifikke behov 

Hvad enten I har behov for en all inclusive-løsning med fuld support af jeres IT-drift, eller blot en delvis varetagelse af driften, laver vi en aftale med afsæt i jeres specifikke behov. Vi sørger med andre ord for, at I ikke betaler for mere end I reelt har brug for. På den måde bestemmer I selv niveauet af jeres driftsstabilitet såvel som IT-sikkerhed. 

Det er altså muligt for jer at gøre brug af flere IT-partnere til varetagelse af forskellige opgaver i IT-driften. Hertil skal dog tilføjes, at der som oftest vil være stordriftsfordele, hvis I vælger ECIT til den samlede varetagelse af jeres IT-drift, hvilket derfor kan være værd at overveje, hvis IT-driften er fordelt på flere aftaler. 

 

2. I får en specialiseret IT-partner, som er uafhængig af mellemled

Med ECIT som outsourcing-partner, er I sikret en kompetent varetagelse af jeres IT-drift. Vores konsulenter har solid erfaring og professionelle rutiner, når det kommer til IT-drift-sikkerhed og -support. Det betyder, at I både får en partner til varetagelse af jeres praktiske IT-opgaver samt en ressource I kan trække på, når I har brug for rådgivning af jeres fremtidige drift og muligheder.  

Hos ECIT tager vi ansvar for jeres driftsstabilitet. Når I outsourcer IT-driften til os, er I nemlig sikret konstant overvågning af jeres servere, der er placeret lokalt hos os i Aarhus. Vi reagerer således proaktivt, hvis jeres driftsperformance falder, hvilket tilmed betyder, at vi ikke er afhængige af mellemled, når vi leverer vores IT-services.  

 

3. Jeres IT-drift er konstant ajour med den nyeste teknologi 

Som det fremgår af det ovenstående, spiller driftsstabiliteten en afgørende rolle for virksomheder. IT er tilmed konstant udvikling, hvorfor det er lige så afgørende for virksomheder i dag at have fingeren på pulsen, når det kommer til de optimeringsmuligheder som ny teknologi kan tilbyde 

Med ECIT som jeres IT-partner holdes I altid opdateret på de muligheder den nyeste teknologi kan skabe for jeres IT-drift. Vores specialister sikrer jer derfor, at jeres virksomhed er forandringsparat og følger den teknologiske udvikling.  

  

4. I får frigivet ressourcer til at fokusere på jeres kerneforretning 

Når I lader ECIT varetage jeres IT-drift får I frigivet interne ressourcer, som I i stedet kan bruge på at drive og udvikle jeres kerneforretning. I gøres samtidig uafhængige af interne ressourcer i den forstand, at I ikke risikerer, at IT-driften udfordres eller nedlægges, hvis medarbejdere sygemeldes eller lignende.   

 

5. I får en grøn IT-partner, der går op i bæredygtig sikkerhed 

Hos ECIT varetager vi jeres IT-drift uden at gå på kompromis med bæredygtighed. Med vores servere, transformere og generatorer samlet ét sted er det essentielt for os, at sikkerheden er helt i top, men dette behøver ikke at være på bekostning af bæredygtighed.  

Da vores datacenter blev bygget, sørgede vi for, at det ville overholde kravene til BR2020 for klimaoptimering. Med afsæt i den nyeste teknologi inden for grøn energi gør vi i dag brug af frikøling af vores serverrum med bæredygtige servere, og vindenergi som vores primære strømkilde. Vi har et selvforsynende kontorafsnit, hvor energi fra vores solpaneler leverer strøm til lys, PC og klimakomfort. Sidst, men ikke mindst, er minimum af 98% af vores inventar, såsom stole, borde, køkkenmøbler m.v., genanvendelige.

Kontakt