Gå til ecit.dk
Gå til forsiden for blog

Mød Mikael fra ECIT

Skrevet af Emilie Arentoft
Aug 4, 2021 12:27:29 PM

Læs med i dette indlæg, hvor vi har stillet Mikael en række spørgsmål, der relaterer sig til ECIT’s arbejdsmiljø. Du får blandt andet et nærmere indblik i, hvad der inspirerer Mikael som leder, og hvad fremtiden byder på i ECIT.  

 

Hvordan vil du beskrive din hverdag i ECIT?   

”Min hverdag hos ECIT er meget alsidig forstået på den måde, at to dage stort set aldrig er ens. Når jeg møder ind om morgenen, kan der eksempelvis være en række opgaver, som jeg egentlig havde planlagt, at jeg skulle kigge på, men som bliver udskudt af andre og mere presserende arbejdsopgaver, som jeg så kaster mig over. Den alsidige hverdag vedrører alt lige fra, at man udarbejder en ny rapportering til en virksomhed, så de kan få bedre indblik i deres forretning, til at man hjælper virksomheder trygt igennem COVID-19. Det kan også vedrøre udviklingen af ECIT med henblik på at udføre vores arbejde på en smartere og mere effektiv måde. Kort og godt er der virkelig mange forskellige opgaver, der kræver en problemløsende tilgang, og det er lige netop sådan en hverdag, jeg trives med at have.”  

 

Hvilke udviklingsmuligheder har du i ECIT, og hvordan udnytter du dem?   

”I forhold til udviklingsmulighederne i ECIT handler det om, hvad du selv har mod på. Hvis man vil udvikle sig i en bestemt retning, kan man efterspørge dette. Jeg har endnu ikke oplevet, at der er modstand, hvis der opstår et ønske om udviklingsmuligheder, der vel og mærke er i overensstemmelse med den overordnede strategi. Hvis du ser en mulighed, kan du typisk også få andre til at se værdien i den mulighed. I hvert fald her hos ECIT. Folk er generelt meget lydhør overfor nye idéer. I bund og grund handler det jo også om tillid, når du som medarbejder får grønt lys til nye projekter. Men omvendt skal du også kunne vise dit værd for at kunne præge den stilling, du besidder, og de arbejdsopgaver, du er tildelt.”

 

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejdsmiljø?  

”Det, jeg bedst kan lide ved arbejdsmiljøet, er selve omgangstonen hos ECIT. Der er en megetfri tone, som er ret lige til, og som samtidig er fair. Det er et miljø, som er rart at være en del af, og som ikke er til at finde alle steder. Derudover er det et arbejdsmiljø, hvor jeg bliver inspireret af mine kollegers drive, men også når mine kolleger får den samme følelse, som jeg selv kan få, når vi løser et problem med helt nye værktøjer, som vi ikke har prøvet før. Det giver mig en fed følelse i kroppen, når ting lykkedes, og det oplever jeg også blandt mine kolleger. Det er faktisk her, jeg bliver særligt inspireret; inspireret til at gøre tingene bedre og få styr på de udfordringer, vi eventuelt står overfor.” 

 

Hvilke værdier er vigtige for dig som kollega, medarbejder og leder?   

”Ærlighed er en vigtig værdi for mig, da det handler om at stå ved de ting, man tager fat på, samtidig med at man er ærlig omkring, hvor man er i processen. Jeg kan godt lide, at der bliver meldt klart ud, når der er noget, der er en udfordring, men også når der er noget, der bare kører. Derfor synes jeg også, at mod er en væsentlig værdi, da det ligesom tillader, at man kan sige til, når det ikke går godt. Det hænger meget sammen med ærlighed, da begge værdier understreger transparens. Hvis man eksempelvis er syg og dårlig, skal man sige det, for ellers forventer jeg som leder, at man leverer 100% og gør en indsats for at nå i mål med opgaverne. Man skal altså turde at sige fra, for i sidste ende handler mod og ærlighed også om at udvise ansvar.” 

 

Hvad byder fremtiden på?   

”Vi er jo lige blevet børsnoteret, og det synes jeg, åbner op for nogle spændende ting i forhold til, hvordan vi i endnu højere grad skal arbejde sammen på tværs af de selskaber, der er en del af ECIT. Det er en spændende fremtid, vi går i møde, særligt med henblik på de synergier, vi kan udnytte, som eksisterer på tværs af koncernen. Det ser jeg meget frem til, og det bliver virkelig spændende. Vi er blevet en tilpas stor virksomhed til, at der et væld af muligheder. Så fremtiden for mig handler om at være med til at præge ECIT’s udvikling, hvilket mine kolleger og jeg allerede er godt i gang med.” 

Temaer:

Kontakt