Gå til ecit.dk
Gå til forsiden for blog

Kender du til disse 5 ERP-myter?

Skrevet af Emilie Arentoft
Mar 9, 2021 2:02:51 PM

Læs med i dette blogindlæg og bliv klogere på, hvilke udbredte ERP-myter der til stadighed hersker, men som vi vil aflive én for én 

 

1. Implementeringen er tidskrævende og tager flere år 

Der kan argumenteres for, at denne myte tidligere havde rod i virkeligheden, da ERP-systemer førhen skulle kodes og udvikles fra bunden – ligesom så meget andet softwareMen i takt med at den teknologiske udviklingsplatform har ændret sig, er scenariet anderledes i dag.  

Da implementeringen i mange tilfælde udføres af uddannede fagfolk, kan ERP-systemet være implementeret inden for blot et par måneder. Dermed ikke sagt, at selve implementeringsfasen ikke er en omfattende procesmen det kræver hverken uanede, tidsmæssige ressourcer eller flere års tålmodighed, før løsningen er oppe og køre 

 

2. Fleksible og skræddersyede ERP-systemer er ikke en nødvendighed 

Forretningspraksisser og -processer varierer på tværs af brancher, hvorfor det også er naturligt, at behovet for ERP-systemets funktionalitet er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. En standardiseret grænseflade kan med andre ord begrænse den enkelte virksomhed i at bruge og udnytte systemet, hvis funktionerne ikke understøtter virksomhedens daglige virke og overordnede forretningsgange.  

På baggrund af ovenstående er det derfor afgørende, at et ERP-system kan tilpasses med tiden, i takt med at både virksomheden og omverden udvikler sig. Kort og godt bør du se dit ERP-system som en investering i din virksomheds fremtid med udgangspunkt i dine forretningsmæssige behov. 

 

3. Løbende vedligeholdelse og opgradering er ikke nødvendigt 

Ligesom alt andet software skal ERP-systemer på samme vis vedligeholdes og opgraderes for at forbedre løsningens potentiale samt ydeevne. I denne forbindelse er det essentielt, at ERP-systemer opdateres i overensstemmelse med den teknologiske- udvikling såvel som organisatoriske ændringer og omstruktureringer.  

Mange ERP-systemer i dag går cloud-vejen, hvilket betyder, at virksomheder får helt nye muligheder med løbende og hyppigere adgang til nye funktioner og versioner af systemet. Selvsamme opdateringsmuligheder gør sig gældende for ERP-løsninger on premise, men disse opdateringer vil som oftest ske mere sporadisk.  

Uanset om dit ERP-system er hosted on premise eller i cloud, er det væsentligt, at du som virksomhed er proaktiv og forandringsparat for at få glæde af de nye systemændringersom begge løsninger medfører.  

 

4. Leverandørsupport er underordnet 

Virksomheder, som ikke vælger deres ERP-leverandører med omhuvil langt hen ad vejen være plaget af vanskeligheder i forhold til selve implementeringen og den efterfølgende support, hvilket i værste tilfælde kan hæmme brugen af systemet fremadrettet samt indfrielsen af virksomhedens digitale potentiale.  

Summa summarum er, at leverandørsupport langt fra er en underordnet disciplin, da du først får succes med din investering, hvis du får den rette hjælp og vejledning undervejs. I denne forbindelse er det en god idé at finde en ERP-partner, der først og fremmest tilbyder en grundig gennemgang af systemet og efterfølgende support, når behov for ekspertise opstår.  

 

5. ERP-systemer er tiltænkt multinationale virksomheder 

Den femte og sidste myte vedrører tankegangen om, at ERP-systemer er tiltænkt større, multinationale virksomheder. Mindre virksomheder tænker derfor oftest, at ERP-systemer er for komplekse at håndtere, hvorfor manuelle arbejdsgange opretholdes og vedligeholdes som erstatning for ”avancerede” ERP-løsninger 

Trods manuelle arbejdsgange er mulige at bevare for henholdsvis små og mellemstore virksomheder, er det væsentligt at overveje, hvordan denne mere traditionelle metode er ekstremt tidskrævende, samtidig med at det fører til en større fejlmargin på tværs af arbejdsområder. 

Uanset virksomheders størrelse er der som oftest flere fordele end ulemper forbundet med implementeringen og brugen af et ERP-system. Dog kan der være tale om, at nogle ERP-udbydere henvender sig større virksomheder i form af den funktionalitet og kapacitet, der stilles til rådighed.

 

Søger du en ERP-leverandør?  

I ECIT har vi mange års erfaring i at hjælpe vores kunder med at udvælge og implementere ERP-løsninger, der understøtter den enkelte virksomheds forretningsprocesser og -behov.  

Skal vi også hjælpe dig? Så kontakt os for en uforpligtende snak via nedenstående kontaktformular.  

  

Kontakt