Den gode konsulent
1. Professionalisme
Konsulenten skal med det samme udstråle, at vedkommende er værd at arbejde sammen med. Først og fremmest skal konsulenten selvfølgelig lytte til kunden og sætte sig ind i den konkrete sag, og det felt det drejer sig om. Men virksomhedens ansatte skal også hurtigt have en fornemmelse af, at der er en vis vægt bag vedkommendes ord, og at der er styr på tingene.
2. Respekt for virksomheden
Det kan virke banalt, men er alligevel værd at fremhæve: En konsulent bør ikke være en arrogant vigtigper. Konsulenten skal selvfølgelig udvise respekt over for virksomheden, vedkommende træder ind i, og menneskene i den. Der bør være en rigtig god portion ydmyghed forbundet med at være udefrakommende i en etableret medarbejdergruppe. Det dækker både over at tale pænt, udvise tillid og empati og at være respektfuld overfor andre folks tid, opmærksomhed og penge.
3. Blik for helhed og detaljer
En konsulent formår at sætte sig ind i den opgave, der skal løftes, og den organisatoriske og politiske helhed, denne indgår i. Samtidig er det også vigtigt ikke at efterlade småfejl over det hele, som de fastansatte skal samle op. Den gode konsulent kan veksle mellem at have et endemål for øje og være visionær, men også være grundig nok til at undgå halve løsninger.
4. Fleksibilitet og tilpasningsevne
Når en konsulent ansættes, kan det indebære en vis mængde af forandring for begge parter. Konsulenten skal have forståelse for, at det for de ansatte kan virke en smule frygtindgydende, hvis visse af deres rutiner og processer står til at blive ændret. Samtidig skal konsulenten selvfølgelig formå at tilpasse sine løsninger til den virkelighed, virksomheden rent faktisk befinder sig i – og skal hen imod. Ikke to virksomheder er ens, og det kan to stykker arbejde heller ikke være for en konsulent.
5. Evnen til at inspirere
En af de fornemmeste konsulentopgaver er at hjælpe til at realisere det uforløste. Hvis en konsulent er hyret til at skabe forandringer i en virksomhed, skal alt ikke være ved det gamle, når han eller hun forlader den igen. Ikke mindst skal medarbejderne føle sig inspirerede og revitaliserede til deres fortsatte arbejde. Som minimum er en opgave blevet løst, men arbejdsgange vil også være ændret.
En evne til at inspirere er naturligvis et aktiv i alle tilfælde, men i denne forbindelse skal konsulenten kunne se et potentiale i en virksomhed og dets medarbejdere, som ingen havde fået øje på i forvejen. Konsulenten skal være stærk nok i troen på det, så det vinder indpas i virksomheden. Hvis alt falder tilbage til, som det var før, når konsulenten stopper, er det spildt potentiale.
Hvilke muligheder er der?
Hos ECIT råder vi over yderst kompetente og specialiserede konsulenter – læs mere om vores interim assistance her.
ECIT-blog
ECIT er et af Nordens førende finansielle og IT-huse. Vi har til formål at gøre det lettere for dig at drive virksomhed, og på denne blog finder du råd og tips, som er nyttige for dig som leder.
Besøg ecit.dk
Ønsker du at modtage nye indlæg via e-mail?
Temaer
- IT (23)
- COVID-19 (12)
- Økonomi (11)
- IT-sikkerhed (9)
- Interim (8)
- Karriere (8)
- Digitalisering (5)
- Lønadministration (5)
- BPO (4)
- ECIT's historie (4)
- WorkBook (4)
- ERP (3)
- Outsourcing (3)
- ECITalk (2)
- It-systemer (2)
- Referencer (2)
- Rekruttering (2)
- Solutions (2)
- Cloud (1)
- Effektiv Økonomistyring (1)
- Events og webinarer (1)
- Forretningsløsninger (1)
- GDPR (1)
- IT-drift (1)
- IT-infrastruktur (1)
- Regnskab (1)
- Rådgivning (1)
- Skat (1)
- Transfer Pricing (1)
- konsulent (1)
- projektmaskine (1)